
Når man gerne vil hjælpe andre
Om mig
Mit navn er Cathrine Irgens og jeg er født i oktober 1965.
Mit kendskab til healing startede, da jeg selv havde nogle udfordringer dels med svimmelhed og dels med fordøjelsesproblemer efter en sprængt blindtarm. Her mærkede jeg for første gang de healende kræfter. Siden har jeg fået healing flere gange - også bare fordi det er dejligt 😁
Med tiden blev jeg klar over, at jeg måtte udforske og selv lære at give Reiki healing. I 2018 blev jeg uddannet i Reiki 1 af Reikimesterlærer Ulla Schmidt Andersen og i Reiki 2 og Reiki 3 af Reikimesterlærer Esther Økær. Gennem uddannelsen og efterfølgende træning, er jeg blevet klar over, at det er herigennem jeg bedst kan hjælpe andre mennesker.
Jeg er nysgerrig og overrasket over krystallers virkning i forbindelse med healing og bruger derfor tit udvalgte krystaller i mine behandlinger.
Jeg er ligeledes certificeret i Soul Body Fusion af Reikimester Esther Økær, certificeret Access Bars behandler af Auroura Dalsgård og certificeret i at give healing med De åndelige læger af Hening Svanelykke.
